Børnene vælger ikke selv – men det lyder så grimt i en evaluering

Danske Skolelevers formand Vera Rosenbeck talte fredag d. 22.2 ved konferencen "Flere sejre og færre nederlag i ungdomsuddannelserne". Hun gav overgangsvejledningen ved Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) fra grundskole til ungdomsuddannelse et ordenligt skud for boven, fordi skoleeleverne vælger uddannelse uden at vide, hvad de vælger.

På folkeskolen.dk citeres hun for at sige: "Til mange siger vejlederen, at det da vil være helt fint at gå på HTX, og en gruppe elever får så at vide, at de kan gå på en erhvervsuddannelse - og så kan man jo håbe på det bedste. Hvis ikke din vejleder kan vejlede dig, hvem kan så".

Det kunne næsten lyde som om mange blev vejledt til Htx (højere teknisk eksamen på det tekniske gymnasie), men hvis det var tilfældet, ville det ensidige uddannelsesbillede se helt anderledes ud. Vera Rosenbecks pointe er imidlertid, at vejledningen er overfladisk; de fleste får blot stukket Stx, fejlagtigt kaldet gymnasiet, ud fordi vejledningen først og fremmest er for de såkaldt svage elever. Der er ingen vejledning for de der er fagligt, socialt og personligt kvalificerede, og det er ifølge UU langt de fleste. Men ifølge elevernes formand er det slet ikke rigtigt; der er behov for uddannelses- og erhvervsvejledning for alle.

Hvis jeg ikke tager meget fejl, blev jeg af Ungdommens Uddannelsesvejledning for kort tid siden præsenteret for en såkaldt brugertilfredshedsevaluering, hvor skolelever viste stor tilfredshed med overgangsvejledningen. Tja … mon ikke Vera Rosenbeck taler for en masse elever der er grundigt spændt ud mellem mors og fars forestillinger og forventninger og et samfund hvor uddannelses-kultur mister status, bl.a. fordi politikerne blot råber procentsatser og kroner og ører højt. Måske de hellere skulle tale værdipolitik, dannelse og uddannelse som personligt og samfundsmæssigt grundlæggende for os alle sammen.

Jeg er overbevist om, at Marie Krarup taler for rigtig mange – mødre, når hun i Berlingske Tidende fortæller, hvordan hun rådede sine børn til at gå i gymnasiet, læs stx, fordi de ikke vidste, hvad de ville. Det var et rigtig dårligt råd, som den uddannelsespolitiske ordfører for Dansk Folkeparti gav sine børn. I værste fald placerede hun på den måde sine børn på en uddannelse, som de intet får ud af. Risikoen for frafald, og med det mener jeg at droppe ud af uddannelsen uden uddannelsesmæssigt perspektiv, øges. Eller også kan det gå som vores Undervisningsminister siger i et sjældent forsøg på at gøre noget godt for erhvervsuddannelserne: ”Får du en lunken studentereksamen og ingen videregående uddannelse, så er du bare ufaglært med en studentereksamen.”

Med til Marie Krarups traditionelle betragtninger hører, hvad jeg som vejleder på Htx ofte hører hos frafaldstruede elever: ”Jeg valgte at gå i gymnasiet for at have noget at falde tilbage på.”

Det er en sang fra dengang, det var noget særligt at blive student. Der er imidlertid intet at falde tilbage på i dag som student med ´en lunken studentereksamen´; hvis ikke eleven dropper ud undervejs, tager han en erhvervsuddannelse som student – eller ingenting. Og hvad skoleeleverne og ikke mindst mor ikke ved er, at skal det være, er der mange muligheder for videregående uddannelser efter en erhvervsuddannelse. Det burde Ungdommens Uddannelsesvejledning fortælle, så det giver genlyd på skolerne.

I dag er det døden at gå på en ungdomsuddannelse uden perspektiv, det er opbevaring. Det er således åbenlyst, at vi ikke lykkes med at åbne uddannelsesmæssige og dannelsesmæssige perspektiver for vores børn. De placeres på en uddannelse af mor og far og en vejleder der ikke vejleder. Børnene vælger ikke selv – men det lyder så grimt og uselvstændigt i en evaluering.