lørdag den 6. oktober 2007

Arvesynden - Højskolens oplysning

Man kan belyse ting og sager. Men man kan også oplyse. Når man bruger ordet ”oplyse”, er man pludselig på oplysningstidens mark, eller man er på kristendommens danske, grundtvigianske mark. På Højskoleforeningens websider kan man undre sig over, at alle tiders filosof Immanuel Kant (1724 – 1804) ikke kommer til orde på sidernes skiftende definitioner af oplysning. Kant siger: ”Oplysning er menneskets udgang af dets selvforskyldte umyndighed. Umyndighed er mangelen på evne til at betjene sig af sin forstand uden en andens ledelse. Selvforskyldt er denne umyndighed, når årsagen til den ikke ligger i forstandens mangler, men i manglende beslutsomhed og mod til at betjene sig af den uden andens ledelse. Sapere Aude! Hav mod til at betjene dig af din egen forstand! er altså oplysningens valgsprog.”

Den definition kan Højskolerne ikke bruge. Den er for længst taget til efterretning fx af EU. Ja, den er en klassisk definition af oplysning for de europæiske uddannelsessystemer, også i Danmark, men altså ikke for de danske højskoler. Hvorfor ikke? Vi ved det ikke, for det er ikke en diskussion højskolen gider tage i år 2007. Jeg skal i den forbindelse sent glemme forargelsen blandt højskolefolk, da historikeren Søren Mørch på Højskolernes årsmøde i Haslev engang i 1990-erne tog udgangspunkt i den oplysnings-definition i sin karakteristik af Højskolen dengang og i dag. Og jeg vil i samme åndedrag ikke undlade at nævne, at debatten omkring Højskolen ikke mindst i Højskolens eget organ Højskolebladet, ofte præges af kristent-teologiske orakler der aldrig selv har været en del af Højskolen, men stædigt forsøger at holde den fast på en kristen, national kurs der er alt andet end tidssvarende (uanset hvor regidt et sådant begreb – ”tidssvarende” – også kan være). Ikke uden grund er Højskolebladet blevet kaldt ”et organ for arvesynden”.

Jo, jeg, og mange med mig, ved det godt! Højskolen holder stædigt fast i kristen, national forkyndelse – den grundtvigianske opfattelse af oplysning - overfor egentlig oplysning. Og her kunne blogindlægget så hurtigt slutte med mine mange år på højskoles konklusion; jeg forsøgte at oplyse, men det viste sig, at jeg skulle forkynde – og så var det slut. Men der er heldigvis meget mere at sige om Højskolen; og så snæver en karakteristik af Højskolen er det heldigvis kun dogmatiske højskole-forstandere og -bestyrelsesformænd der i fuldt alvor kan levere i dag.

Ingen kommentarer: