De skjulte erindringer - Højskolen og -68

Højskolen mistede afgørende sin uddannelsesmæssige betydning i 1968. Ungdomsoprørerne blev konsekvent udrenset af højskolerne. Nogle af oprørerne oprettede nye højskoler – men de nye højskoler overlevede ikke; 68-ernes forkyndelse havde ingen plads hverken her eller dér, netop pga. forkyndelsen der nu var mere eller mindre radikalt venstreorienteret. De traditionelle højskoler stod tilbage med lærere og forstandere og bestyrelser, der knapt turde stå ved Ungdomsoprørets erkendelser. Imens den kritiske tone udrensedes fra Højskolen, overlevede Højskolen og blev nu konservativt konserverende i forhold til det statslige uddannelsessystem der i demokratiets navn til syvende og sidst også havde plads for oprøret. Dog lagde de mest progressive højskoler sig ud med EF (nu EU). Ja, der var sågar højskolelærere der producerede for U-landene, var aktive i Fredsbevægelsen eller tog kontakt til demokratibevægelser i Øst-Europa – ja ligefrem tog eleverne med på studietur dertil. Men så var det også slut – da 70-erne var slut, var det slut for de danske højskoler. Der var ingen 68-ere til at tage kampen op, og ingen 68-erkendelser at bygge på. Det statslige uddannelsessystem tog over, overhalede Højskolen.

I den forbindelse ser jeg frem til, at gamle højskolelærere der var med dengang og forblev og overlevede udrensningen i Højskolen, fortæller, hvad der skete. Jeg tror, at de progressive, samfundskritiske øer i højskolerne fra sidst i 60-erne og op igennem 70-erne har en vigtig og spændende historie at fortælle.