Ingen intellektuelle ambitioner - Højskolen og fagligheden

Højskolens fagudbud har ændret sig radikalt siden dens start. Engang lå hovedvægten på det samme som statens skoler: kristendom, historie, skrivning og regning mm. Dertil kom sangen, foredragene - og på mange måder vigtigst; kostskolemiljøet, det at være sammen med andre unge dag og nat. Højskolerne fokuserede radikalt på at indlemme de unge i det borgerlige mere eller mindre demokratiske Danmark. Det var sådan set ikke her modsætningen til staten var, det var i måden undervisningen foregik på – lysten til at lære var i højsædet – og i at i princippet alle befolkningsgrupper var velkomne, men dog mest det såkaldte agrare Danmark.

I dag ser fagudbudet noget anderledes ud. De kreative musiske fag har forrang. Kun få højskoler formår at fastholde det samfundsmæssige og kulturelle aspekt, og da slet ikke som hovedfag med et timetal der batter. Og gælder det det naturvidenskabelige, er man virkelig på Herrens mark også historisk set, hvis man ser bort fra foregangsmanden la Cour i Askov dengang og siden hen andre nu glemte naturvidenskabelige ildsjæle på højskolerne; Højskolen har mao. historisk belæg for til stadighed at overse naturvidenskaben, om jeg så må sige. Men i og med udviklingen synes denne vægren fra Højskolens side stadig mere grotesk (hvad blev der iøvrigt af geolog og biolog Rune Waahlins forsøg på at grundlægge en naturvidenskabelig højskole?!).

For at sige det så groft, som det nu engang er: engang var Højskolen på forkant med samfundet fagligt og intellektuelt. Sådan er det ikke i dag. Der er sådan set ikke mange andre steder end på Askov, Krogerup, Testrup, Den Internationale, Vallekilde, Højskolen Østersøen, Brandbjerg og EU-klassen på Ryslinge Højskole, at man formår at fastholde det samfundsmæssige og kulturelle. Det er meget lidt i forhold til at der pt. findes 79 højskoler i Danmark. Højskolerne har ikke formået at fastholde sin samfunds- og kulturkritiske rolle (det er jo ikke kun den nu mere end skrantende venstrefløj der har patent på det).

En sådan mangel på intellektuel ambition og formåen betyder selvsagt også, at de lærere, forstandere og bestyrelser, der kan give Højskolen stemme i dag, er meget få. Det er bestemt ikke attraktivt at søge arbejde ved en skoleform der nu er uden intellektuelle ambitioner, og som har bestyrelser der ikke formår udvikling, men kun vil ”videreføre det bedste i traditionen”! Ja, gad vide om den forstander og den lærer der tænker nyt og kritisk i forhold til traditionen sies fra, når ansøgningerne læses igennem på højskolerne, som de er flest i dag!